Badlands (landskab)

For alternative betydninger, se Badlands. (Se også artikler, som begynder med Badlands)
The Chinle Badlands i det sydlige Utah i USA

Badlands er en landsskabstype med tørt terræn, hvor blødere sedimentære bjergarter og lerrige jorder er blevet omfattende eroderet.[1] Landskabet er karakteriseret ved stejle skråninger, minimal vegetation, mangel på en væsentlig regolit og høj dræningstæthed.[2] Raviner, smalle kløfter, butter, jordpyramider og andre tilsvarende geologiske former er almindelige i badlands.

Landsskabstypen findes på alle kontinenter undtagen Antarktis, og de er mest almindelige, hvor der er ukonsoliderede sedimenter. De er ofte svære at navigere i til fods og er uegnede til landbrug. De fleste er et resultat af naturlige processer, men ødelæggelse af vegetation ved overgræsning eller forurening kan producere antropogene badlands.

  1. ^ Opslag "Badlands" i Chambers's Encyclopædia. London: George Newnes, 1961, bind. 2, s. 47.
  2. ^ A.J. Parsons og A.D. Abrahams, redaktører (2009) Geomorphology of Desert Environments (2. udgave) Springer Science & Business Media ISBN 978-1402057182

Developed by StudentB